Fysiske fordele:

  • Muliggør at barnet får den største mængde af vigtige næringsstoffer, blod og stamceller fra moderkagen og navlesnoren. En moderkage kan være i live 2-5 timer efter fødslen, og man kan ved afnavling ikke være 100 % sikker på at barnet har fået hvad det skal bruge. Ved en lotusfødslen er det naturen der bestemmer.
  • Ingen risiko for infektion, da navlesnoren ikke er klippet over og der dermed ikke er et åbent sår.
  • Hurtig opheling af navlen. Allerede et døgn efter fødslen vil navlesnoren i de fleste tilfælde være helt stiv. Ved små bevægelser af barn og moderkage vil den stive navlesnor helt naturligt stimulere cellerne omkring navlen til hurtig opheling.
  • Navlesnoren gør, at barnet kun er iført ble, hvormed en lotusfødsel helt naturligt sikrer mange timers hud-mod-hud, hvoraf én af mange fordele er at barnets immunsystem og temperaturregulering får de bedst tænkelige betingelser. 

Psykiske fordele:

  • Barnet vil have sin bedste ven med ud på den anden side – fra den indvendige livmoder til den udvendige livmoder – verden. Moderkagen består af barnets DNA, og barnet har rørt ved navlesnoren et utal af gange inde i livmoderen. Ved en lotusfødsel har barnet mulighed for fortsat at kunne gribe ud og holde fast i det det kender, hvilket skaber tryghed for barnet i sine første timer her på jorden.
  • En lotusfødsel er en helt naturlig vej til at skabe og holde et helligt rum omkring barnet de første timer og dage efter fødslen. Dét at baby og moderkage stadig er koblet sammen inviterer helt naturligt til langsomhed, tålmodighed og hud-mod-hud – nogle af de allermest essentielle og betydningsfulde elementer der skal til for en tryg landing i den store verden.
  • En lotusfødsel opfordrer helt naturligt til, at barnet bliver hos mor, og ikke går fra arm-til-arm under barselsbesøg. Moderkagen bliver en form for naturlig beskytter for barnet til at sikre at det bliver hvor det – for nu – naturligt skal være.
  • Mange lotus-børn kobler selv fra når de er klar. Forældre fortæller, at de i minutterne omkring afkoblingen oplever, at barnets bevidsthed ændrer sig – at barnet på en måde vågner op i dybere lag. Som om barnet udstråler, at “NU er jeg klar”.
  • En lotusfødsel har ikke kun fordele for barnet. Den inviterer samtidig mor til at forholde sig mere i ro sammen med baby, og på den måde skaber en lotusfødsel også de bedste betingelser for den nødvendige healing for mor efter at have båret og født et barn. Yderligere vil en lotusfødsel potentielt også skabe de bedste forudsætninger for at begynde at producere mælk, da både ro og hud-mod-hud er vigtige elementer i en god mælkeproduktion