Kropsterapi

Kropsterapi

Pris:

60 - 75 minutter: 750 kr.

Kropsterapi kan være mange ting. I sit væsen er det en vej til at tjekke ind og mærke, hvordan det står til på indersiden – lige præcis, som det er. Det kan være oplevelser af fx: angst af forskellig karakter, fysiske spændinger, vrede, undertrykkelse, aggression, sorg, selvhad, indre uro, manglende jordforbindelse, tankemylder, fastlåsthed, mindreværd eller forkerthedsfølelse.

Uanset hvad du kommer med, vil jeg gennem nænsomhed, nærvær og kontaktfuld berøring hjælpe dig til at sanse dybere ind og give plads til det, der er på indersiden. Først når vi får rum til at kunne lade os mærke med og drage omsorg for det, der er, som det er, kan det gradvist bevæges, forløses og forvandles.

Pris:

60 - 75 minutter: 750 kr.

Bestil tid her:

Sessionen vil i udgangspunktet være i mit lokale i Aarhus C. Dog er det altid en mulighed, at jeg kommer til dig, hvis det føles bedre.

Kropsterapiens udgangspunkt

Kropsterapien tager udgangspunkt i en samtale om, hvad der rører sig, og hvad der kunne være en hjælp, der hvor du er . Selve behandlingen varer omkring 45 minutter og kan foregå på forskellige måder. Enten liggende på en briks, på en madras på gulvet eller siddende på en stol. Varmt, blødt og omsluttet af tæpper, puder og varmepuder – lige præcis som du trænger allermest til, for at komme i så dyb og behagelig en afspændt kontakt som muligt. Nogle gange er en session omsluttet af nærende stilhed. Andre gange opstår der impulser til, at enten du eller jeg sætter ord på noget af det, der sanses. Andre gange igen er det en vekselvirkning mellem ordløs afspænding og forløsende udtryk. Efter behandlingen er der en stund, hvor du langsomt kan vende tilbage. 

Min intention og sigte med denne form for kropsterapi er ikke at behandle og kurere konkrete lidelser eller fysisk smerte, men at støtte dig i at skabe kontakt til det, der er, som det er. Når vi bliver ved det, der er, så begynder det at bevæge sig. Derfra kan vi understøtte kroppens iboende kapacitet til selvheling og komme på sporet af indre fred, balance og vitalitet, der har basis i kroppens naturlige energistrømme. 

Berøringen kan bestå af

∼  blide strøg
∼  milde, men faste tryk
∼  livgivende, støttende hænder på forskellige kropsområder/chakraer
∼  frigørende stræk af kroppens led, der vækker energistrømme i kroppen
∼  hænder der holder og støtter
∼  at blive holdt om
∼  at mærke en nærværende krop at læne sig ind i for en stund
∼  mærke dine fodsåler mod mine for at mærke jordforbindelse

Kropsterapi kan også bestå i at arbejde med ufærdige bevægelser, tilbageholdte tårer og lyd eller blive hjulpet tilbage til livmoderens omsluttende varme gennem en rebozos rytmiske vuggen.  Kropsterapi kan også være helt uden fysisk berøring, men gennem verbal guidning eller nærværet i energien, der omslutter dig og hjælper dig ind og ned i kroppen.

Jeg har ingen fast metode eller fremgangsmåde i kropsterapi. Til gengæld har jeg tillid til, at nuet viser vejen. Min intention er derfor at være åben og lydhør overfor, hvad din krop og energien kalder på og tilbyde dig kontaktfuldhed – kropsligt, energetisk og følelsesmæssigt. 

Kroppen er porten til fortiden & nutidens anker

Kroppen kan være porten til barndommens tabte land – der hvor det indre barn har hjemme. Kropsterapi kan vække dyb og måske smertende længsel efter “det vi aldrig fik, men så afgjort havde behov for”. Det at mærke moderlig omsorg og faderlig støtte i kropsterapi kan potentielt være en dybt koorigerende og helende erfaring. Det kan slå en tone an i os, som vi kan lade genlyde, og hvis ekkoer vi over tid kan forsøge at integrere som indre aspekter i os. Indre aspekter, som da bliver mulige til hver en tid at trække på, og som kan skabe en følelse af helhed, tryghed og forankring i os selv. 
Kropslige erfaringer i nuet kan hele langt bagud. Det kan sætte fri, idet en centrering i indre helhed punkterer kraften i afhængigheden af andre og bindingen til fortiden. Kroppen er nuets anker og kan være den, vi finder forankring i, når bølgerne går højt i psykens store, åbne hav.

Kropsterapi kan stå som den centrale del i din proces, eller den kan fungere som et supplement til individuel terapi, parterapi,drømmearbejde eller understøttes af arbejdet i bevægelsescirklen. Kropsterapien foregår fuldt påklædt – allerhelst i løstsiddende, behageligt tøj. 

Sessionen vil i udgangspunktet være i mit lokale i Aarhus C. Dog er det altid en mulighed, at jeg kommer til dig, hvis det føles bedre.